Sådan gør du med trampolinen når det bliver vinter

En trampolin kan være en rigtig god tilføjelse til din have. Her i sommertid kan både børn og voksne få en masse sjov ud af at hoppe rundt på den i det gode vejr – og så er det endda rigtig sundt også!

Måske du endda kunne lære nogle nye tricks på den, som for eksempel hvordan man laver en saltomortale eller en skrue?

Har du allerede købt en trampolin hjem og ungerne er allerede godt i gang med at indvie den? Eller overvejer du det blot og er i tvivl om, hvad du skal gøre med den når den bliver vinter? Læs med her og find ud af hvad du skal stille op med din trampolin til nedgravning, når vejret bliver dårligere og vinteren kommer.

Lad den stå udenfor

Trampoliner er lidt ligesom havestole. Det vil sige, at de kan faktisk godt stå udenfor om vinteren, men at det selvfølgelig vil være en del mere slidsomt fremfor hvis de stod opbevaret i en garage eller andetsteds.

Trampolinen vil uundgåeligt komme til at ruste og blive slidt en del hurtigere, når den står udenfor. Men det er ikke umuligt. Så hvis du virkelig bare ikke har plads, så kan du eventuelt købe noget til at ligge hen over den for at beskytte trampolinen så meget som muligt og så ellers lade den stå udenfor.

Rigtig mange familier mangler plads til at have den opbevaret om vinteren og ønsker desuden heller ikke altid bøvlet med at pakke den ned. Man har derfor gode muligheder for at købe noget bedækning til den, som er specieldesignet til netop det formål. Prøv bare at høre ad, når du alligevel er i gang med at købe trampolinen.

Husk også at være sikker på at trampolinen er boltret godt fast! Det kunne jo være vi får os en slem efterårsstorm og trampolinen skulle nødig ud på en lille flyvetur. Især hvis du befinder dig tæt på kysten, hvor viden er lidt hårde, så er det vigtigt lige at få sømmet alle de ting, der er udenfor, rigtig godt fast. Så er de der også næste gang du får brug for dem.

Opbevaring

Om du vil lade din trampolin blive stående udenfor med bedækning eller om du vil tage den ind i en garage eller kælderrum om vinteren er op til dig og hvor lang tid, du vil have at trampolinen skal holde. På den måde afhænger det derfor faktisk også af din pengepung.

Du får naturligvis langt mere ud af dine penge, hvis du sørger for at trampolinen er godt beskyttet og gemt langt væk, når det hårde vejr kommer. Selvom det kan være lidt bøvlet at pakke trampolinen væk, så kan det være den billigste løsning på længere sigt.

Hvis du derimod ikke har plads til, som hvis du for eksempel ikke har en stor garage eller lignende, så kunne du jo vælge at putte den over i et opbevaringsrum, som du betaler månedligt til. Måske har du allerede et sted, hvor du fragter sommerstolene hen om vinteren? Så kunne trampolinen jo med fordel komme med hen og stå i ly, indtil næste sommer kommer.